Formål: Forstå principperne og indholdet i ISO 26000, så du kan opbygge og/eller vedligeholde et ledelsessystem for virksomhedens sociale ansvar, som kan certificeres I overensstemmelse med DS 49001.
Kursusbeskrivelse: Kurset giver dig indsigt i, hvad standarden kræver af virksomhedens ledelsessystem, og hvordan det nemt kan integreres i et eksisterende kvalitets- eller miljøledelsessystem. Dette gøres ved en praktisk gennemgang og tolkning af standarden, hvori forskellige virksomhedscases diskuteres.
Målgruppe: Kurset henvender sig til CSR-ansvarlige, Miljø- og Arbejdsmiljøansvarlige, ledere og auditorer, som arbejder med CSR i det daglige, som gerne vil have kendskab til den international og den danske standard. Minimum antal deltagere: 4 personer - af hensyn til synergi og videndeling mellem deltagerne.
Udbytte: Du får et grundlæggende kendskab til indholdet i ISO 26000:2010 og DS 49001:2011. Du vil være i stand til at bruge standarderne i det praktiske arbejde vedrørende både opbygning, vedligehold og auditering af CSR-ledelsessystemer efter begge standarder.